Om The Mint Berry Club

wpid-wp-1411675470408.jpegMit navn er Charlotte og jeg har altid haft en stor passion for madlaving. Det hele begyndte på Suhrs Husholdningsskole i 2003, hvor jeg boede et halvt år lige ved Kultorvet i København. Her lærte jeg alt lige fra bagning, stegning, syltning og til vinsmagning . Alt sammen blandet med den Købehavnske kultur omkring mig.

Siden da har jeg opbygget en diskret lille samling af kogebøger og opskrifter. Sidst jeg talte kom jeg op på noget med 100. Derudover kommer alle mine elskede madmagasiner, udrevne sider fra diverse magasiner og nedskrevne noter på mobilen, hvis jeg har set en spændende opskrift i et TV-program. Derfor er min holdning også nu at livet simpelthen er for kort til dårlig mad. Ikke let eller simpel mad, men mad af dårlige råvarer og kvalitet.

Udover en fin samling opskrifter og passion for mad, nyder jeg også at dække et hyggeligt bord og dertil er min samling også vokset med duge, bordløbere, tallerkener og diverse bestik og glas. Kæresten mener snart vi løber tør for plads. Jeg mener bare det hele skal pakkes lidt bedre ala Tetris .

Sidst men ikke mindst er jeg stor fan af likør. Yes, tantedrikken ville nogle mene. Jeg er sikker på den bare mangler sit comeback, ligesom portvinen har fået sin renæssance igen. Jeg skal i hvert fald gøre mit til, at hemmeligheden bag denne lækre lille sag bliver allemandseje igen.

Alle billederne på bloggen tilhører og er taget af mig, med mindre andet er skrevet.