Jeg elsker at spise, lave, forberede og planlægge, når det gælder mad. Hvis jeg skal have gæster nyder jeg hele processen ved at planlægge alt ned til den mindste detalje.

Når jeg er ude og rejse betyder madoplevelserne utrolig meget for mig, og om det har været en god eller dårlig ferie. Det kan lyde skørt for nogen, men når jeg tænker tilbage på alle de gode oplevelser jeg har haft på en ferie, fylder maden ufattelig meget.

Da jeg var i Paris for 5-6 år siden lærte jeg at drikke rødvin på den hyggeligste lille bistro i Montmartre. De havde et stort menukort på væggen på fransk. De spurgte om vi ikke ville se det engelske i stedet. Og selv om jeg da forstå ok med ord som entrecote, lapin (kanin) og canard (and) takkede vi ja. Vi får en stol sat hen til bordet og får så vores egen kæmpe tavle med menuen på. Hej hej se os – vi er turister he he.

Nåh, men med hensyn til vinen, så serverede de den fresh/kølig – og lige pludselig var denne røde gudedrik ikke så udrikkelig mere.Kaffen kæmper jeg dog stadig med. Kunne være jeg også skulle prøve den fresh og kølig 🙂

Tager også madbilleder (som er pinlige ifølge min kæreste), men oftest er det for at bevare minderne fra den dag og ikke mindst til at finde inspiration i mit eget lille køkken.

En af mine bedste madferie er uden tvivl Rom. Jeg besøgte pastaens land i 2012 og fik det ene lækre måltid efter det andet. Det var alt fra simple og rustikke egnsretter til finere kreationer med fancy parmesanrør og den lækreste pasta med vildsvin.

Før en rejse undersøger jeg oftest restauranter på livet løs og hvad der er af lækre madoplevelse i den pågældende by og ellers bruger jeg bare min sunde fornuft og mavefornemmelse. Det kommer man alligevel langt på.

Som det danske hyggefolk vi er, tiltrækker duge på bordene, blomster og grønne planter samt levende stearinlys os som møl. De har de fleste restauranter i udlandet oftest opfattet, men derfor kan det stadig godt være en turistfælde. Har nogle gange spist på de mest simpel restauranter, hvad angå hygge, og har fået noget af det bedste mad længe. Hvorimod den med den fine tjener med kluden over armen og de tændte stearinlys har været en stor skuffelse.

Derfor vil jeg lige vil dele lidt tips, jeg altid selv bruger på rejser for, at undgå turistfælder:

• Er menukortet på flere sprog end engelsk går jeg oftest videre. Hvis de går mere op i alle mulige forskellige sprog end at lave mad, så er det ikke et sted for mig.
• Ser de spisende gæster på stedet glade og tilfredse ud? Hvis ikke så gå videre.
• Står der en tjener ude foran og er meget ivrigt prøver at hive dig ind så løb løb løb. De gode steder skal nok få de gæster de skal, hvorimod de andre nok godt ved, at det bliver en kedelig engangsfornøjelse.
• Hvis du nu endelig har fået placeret din bagdel et sted der ellers ser hyggeligt ud, men bare kan mærke det er helt forkert. Så læg pengene for den spiste ret, afbestil resten og gå. Det er simpelthen for trist og dumt at blive siddende et sted, hvor maden er dårlig, og find et andet sted. Det kommer bare til at blive en dårlig oplevelse man husker tilbage på.
• Selv om stedet ikke ser specielt hyggeligt ud så kast lige et ekstra blik på gæsterne. Hvis det mest er lokalbefolkningen som sidder og spiser derinde, er det oftest godt. Vi gik selv forbi en restaurant i Rom, hvor der var lysstofrør og kedelige papirsduge på bordet. Stedet var proppet med lokale gæster. Vi fik et bord i et lille hjørne ved siden af en lokal familie og retterne vi fik var simple, rustikke og lækre. Se lige nedenfor. Lyset gør ikke meget for det appetitlige udtryk, men hey selv Barbie vil se dårligt ud i lyset af et lysstofrør.

Her besøgte vi en michilin anbefalt restaurant, hvor maden også var fremragende og indretningen var gennemført ned til mindste detajler. Tallerknerne var håndmalede med forskellige motiver på og vinmenuen var på strørrelse med en telefonbog (før internettet).

Aaahmen hold nu op det bringer minderne frem. Skal da vist snart afsted igen. Ciao!