Vafler, masser af vafler

Vafler er for mig lig med efteråret og specielt julehygge. Da jeg var lille fik jeg altid vafler på min fødselsdag i december. Og det var ekstra hyggeligt når sneen dalede ned udenfor vinduet. Og så var der selvfølgelig også lagkage og andet godt. Når mine forældre havde gæster i december fik vi også vafler og de bringer altid de gode minder frem.

Nu hvor min datter selv har haft fødselsdag synes jeg da det kunne være en god tradition at føre videre.  Så selv om de ikke lige blev lavet på dagen denne gang, så skal hun stadig have dem. Forhåbentlig kan det give lige så gode minder for hende.

Opskrift (giver ca 15 stk.)

  • 400 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 spsk bagepulver
  • 150 g smeltet smør – jeg brugte flydende AMA
  • 2 æg
  • 8 dl mælk

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Slå æggene ud og pisk dem hurtigt sammen. Vend de tørre ingredienser i og tilføj mælken lidt efter lidt. Slut af med det flydende smør.

Lad dejen hvile ca 30 minutter med mindre du er utålmodig ligesom mig og bag dem med det samme 😊

Jeg hælder ca en dl på vaffeljernet. Bag vafler til den er fin gylden og sprød.

Jeg smider dem ofte på en rist bagefter så de beholder noget af sprødheden.

Server dem med frisk frugt, syltetøj, chokolade, kokos eller hvad du nu har lyst til. Det er kun fantasien som sætter grænser.

Bon appétite.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s